Golf-reglen

Lempelse, måske – men for hvad?

📁 Uncategorized 🕔03.september 2013

WHZ striber Er malede striber forhindringer eller fodgængerfelt for hazard-spillere?

Læser OP har fremsendt et billede af et bolværk i en parallel vandhazard ved green. Bolværket er lidt aparte bemalet med røde tværstriber, der markerer hazardens grænse som værende bolværkets kant mod græsset.

De lokale regler angiver: Afstandsmarkeringer samt gule, røde, blå, grønne og blå/sorte markeringer er ikke-flytbare forhindringer. Lempelse efter R 24-2b.

OP spørger nu – om han ret til lempelse hvis bolden ligger udenfor hazarden, men han kan ikke få en fornuftig stance, hvis han skal stå på bolværket. Han hæfter sig ved, at der står ”markeringer” og tolker dette som værende de røde streger, der angiver hazardens grænse.

Regelkomiteen i OP’s klub afviser, at ”markeringer” skal forstås på den måde, så OP kan ikke få lempelse pga. bemalingen. Komiteens afvisning er som sådan korrekt.

Iflg Afgørelse 24-2b/20 er afstribninger malet på jord for at afspærre tilskuere eller for at lave faste målepunkter for afstande ikke forhindringer, og der kan derfor ikke opnås lempelse.

Spilleren må tilsvarende gerne tage opstilling på en malet hazardgrænse. Afgørelsen omfatter derimod ikke malede linjer, der afgrænser Areal Under Reparation (R 25), fordi markeringen er en del af arealet, som der skal tages lempelse fra.

Bolværket er en ikke flytbar forhindring WHZ bol(d)værk

Bolden i hazarden, hvis den ligger på bolværket eller i kanten ved græsset som vist på skitsen. Dermed har spilleren ikke ret til lempelse uden straf, men må tage til takke med den opstilling, der er mulig for at spille bolden, som den ligger eller tage lempelse med straf efter R 26-1c.

 

WHZ IF forhindringHvis OP’s bold ligger på græsset udenfor hazarden har han ret til lempelse (dvs. uden straffeslag), hvis hans normale opstilling medfører, at han skal stå på eller hans sving generes af bolværket, selvom bolværket er i hazarden.

Det røde tee markerer Nærmeste Punkt For Lempelse (NPL), som er det punkt, hvor, hvis bolden havde ligget dér, ville spillerens stance eller tilsigtede sving ikke være generet af bolværket, som der ønskes lempelse for. Fra dette punkt må droppes bolden indenfor én køllelængde. Droppeområdet er markeret. Bolden må rulle to køllelængder væk fra det punkt, hvor den rammer banen. Den må ikke komme til hvile nærmere hullet, på green eller ende i hazarden. Så skal der droppe om.

Similar Articles

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker (2)

>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer

Read More