Golf-reglen

Bold i hvile flyttet – 03/1

📁 Uncategorized 🕔30.januar 2012

(De nye regler, 03/1): 18-2b. Bold flytter sig efter adresseringen

Som vi kender R 18-2b før 1. januar 2012 fik spilleren et straffeslag hvis bolden flyttede sig efter adressering. Uanset om spilleren havde haft indflydelse på boldens flytning  eller ej. Selvom Regel 18 (Bold i hvile flyttet) gælder overalt på banen har det oftest været situationer på green som har påkaldt sig opmærksomhed.

Rory McIlroy fik et straffeslag efter at bolden flyttede sig pga. vindstød på 7 green efter adressering i finalerunden i Open Championship i 2011.  Webb Simpson kaldte reglen “bad rule” efter finalrunden i Zurich Classic of New Orleans 2011. Simpson førte med ét slag, da han stod på den hurtige green 15. green og bolden efter adressering flyttede sig pga. et kraftigt vindstød. Simpson endte i omspil, som han tabte til Bubba Watson. Disse og lignende begivenheder har formodentlig haft indflydelse på, at reglen nu er blevet ændret. I det mindste har ændringen vakt stor glæde hos mange professionelle spillere. Efter offentliggørelsen af de nye regler udtalte den tredobbelte majorvinder Padraig Harrington: “Jeg er glad for ændringerne, især reglen om bold, der flytter sig efter adressering. Hver gang det blæser kraftigt, er jeg bange for at bolden kommer til at flytte sig og derfor er jeg nervøs, når jeg grounder putteren. Det distraherer mig fra at hole mine put”.   JackNicklaus undlod altid  at grounde putteren for at undgå at reglen kom i spil.

Fremover slipper spilleren for straf selvom han har adresseret bolden,  hvis han påviseligt ikke er skyld i boldens flytning.

I 2012 har R&A og USGA tilføjet en undtagelse til R 18-2b (Bold flytter sig efter adresseringen). Reglens fulde tekst lyder nu: ”Hvis en bold i spil flytter sig, efter at spilleren har adresseret den, (på anden måde end som resultat af et slag), anses spilleren for at have flyttet bolden, og han pådrager sig ét straffeslag. Bolden skal genplaceres, medmindre bolden flytter sig, efter at spilleren har påbegyndt sit slag eller tilbagesvinget til slaget, og slaget udføres.  Med tilføjelsen: Undtagelse: Regel 18-2b gælder ikke, hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at spilleren ikke forårsagede at bolden flyttede sig.”

(Putter grounded foran bolden – se de nye regler (02): Adressering af bolden). Som denne efterårsgreen tager sig ud, bliver bolden næppe flyttet af vind ! Så hvis bolden flytter sig må spilleren nok tage sin straf).

Hvis flytningen skyldes Outside Agency eller vind skal spilleren ikke straffes, selvom bolden har været adresseret. Bolden skal spilles fra den position, hvor den er kommet til hvile efter flytningen.

Spilleren er stadigvæk ansvarlig for boldens flytning og tildeles ét straffeslag efter R 18-2a, hvis det er kendsgerning eller så godt som sikkert, at spilleren forårsagede at bolden flyttede sig. Bolden skal genplaceres. Hvis den ikke genplaceres inden slaget udføres, pådrager spilleren sig to straffeslag for spil fra forkert sted.

Generelt kan spilleren ikke adressere bolden i en hasard, men i tilfælde hvor spilleren ved at tage sin stance i bunker forårsager at bolden flytter sig tildeles han 1 straffeslag for brud på 18-2a og bolden skal genplaceres. Se Decision 18-2b/3.

Tyngdekraften er hverken vind eller outside agency, så hvis bolden flytter sig (eksempelvis ruller ned, som på billedet) efter spilleren har adresseret bolden, kan tyngdekraften ikke bruges som forklaring, der kan fritage spilleren for straf. Se Decision 18-2b/11.

I et kommende indlæg (De nye regler, 03/2)) vil G-R  gennemgå andre eksempler hvor  undtagelsen kommer i spil.

G-R / OS

Similar Articles

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker (2)

>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer

Read More