Golf-reglen

Drop direkte ind på fairway

📁 Indspil & Udspil, Nye regler - 2019 🕔04.November 2018

Skal der oprettes en Lokal Regel?

Det kan kræve grundige overvejelser om klubben skal udvide med nye “røde” strafområder / gøre ingenting / eller gribe den nye chance og indføre en Lokal Regel, der giver mulighed for at droppe en anden bold direkte ind på fairway, hvis den oprindelige bold er Mistet eller endt Out of Bounds.

Mulighederne rummer både fordele og ulemper hver for sig og mellem hinanden!  Strafområderne er permanente. Den Lokale Regel kan gælde for hele banen eller udvalgte huller.

Den nye Lokal Regel tillader at droppe en bold ud på fairway indenfor 2 køllelængder mod to strafslag, hvis bolden antages at være Out of Bounds eller måske Mistet
Det interessante ligger i at bolden droppes i den afstand fra hullet som bolden enten vurderes slået OB eller formodes mistet.

På et dogleg-hul kan vil der være afgørende forskel på om:
1)   en ny bold skal spilles fra det sidste sted, som vi kender det  – (afstand og ét strafslag)
2)  der kan droppes indenfor 2 køllelængder fra røde markeringer mod ét strafslag eller
3)  der må droppes helt ud på fairway mod to strafslag!

 

 

 

 

 

 

Fordel:
–  Lokal Reglen kan være ideel til det almindelige klubspil, men
–  Der kan spares rigtig meget tid og fjernes mange ærgrelser!.
–  Man undgår at spille en provisorisk bold og
hvis den oprindelige bold ikke findes indenfor 3 min. må en anden bold droppes ind på fairway
i samme afstand som bolden formodes slået OB eller Mistet.
–  Der er som altid mulighed for at gå retur og spille en ny bold –
men det tager tid og så er idéen med den Lokale Regel gået tabt.

Ulempe: 
–  Hvis bolden kan være slået OB eller Mistet skal spilleren inden han/hun går frem beslutte sig for
om han/hun vil gå frem efter den lokale regel eller spille en provisorisk bold.
–  Hvis en provisorisk bold spilles fortabes retten til at benytte den lokale regel.
–  Måske er bolden mistet på et “punkt” langt inde i et eksempelvis utilgængeligt område.
I så fald kan der let opstå diskussion om hvor langt bolden egentlig er slået frem!
–  Hvis reglen alene gælder på visse huller vil der meget let opstå forvirring.

Golf-Reglen.dk tilsender nu alle klubber et forslag til hvordan de forskellige muligheder kan bringes i spil.

G-R /GolfBird