G-R’s MiniGuide – Almindelige Droppesituationer
Golf-Reglen's MiniGuide er opdateret til 2021 MiniGuiden er ideel vejledning og hjælp for nye spillere og en opfrisker for de etablerede! Guiden
Mere informationI det foregående indlæg fandt vi at EGA’s nye beregningsmetode lægger alt for stor afstand til golfspillet i praksis. Det er simpelthen ren fremmedgørelse at omgøre alle spilleresultater til højere matematik.
Vi stillede endda spørgsmålet om ikke de samme faktorer der indgår i den statistiske model allerede blev brugt da spilleren fik tildelt slag efter klubbens konverteringstabel, så der har indsneget sig en slags dobbelt-beregning?
Nuvel, det sidste vil vi lade de bedste statistiske hoveder om at afgøre. Blandt dem hører Mads Drøschler, der (Tak for det!) har lagt den nye beregningsmodel på golf.dk/debat uden dog at tage stilling til relevansen af den omfattende nye metode.
Vores betænkeligheder forstærkes af følgende sammenligning:
DGU har lagt en forklaring på det nye system på sin hjemmeside – men behændigt undgået (ligesom også Mads Drøschler) at publicere grundlaget i beregningen. Den kan læses hér: ahr-2016-19 –
DGU angiver et eksempel på en spiller der slutter året i hcp 11,7 med 11 tællende scorer: 24-25-27-27-28-29-30-30-30-30-31. Ingen af spilleren scorer ligger indefor neutral zone, så vi kan hurtigt regne ud at han startede i hcp 10,6.
Den nye beregningsmetode sender spilleren op i hcp 13,7
(vi undlader at forsøge os med den større statistiske udregning, for så bliver læseren vist for træt til den næste overraskelse!)
Golf-Reglen.dk lagde i sin tid den gamle model ud. Og nu bliver det “sjovt”, for ved brug af EGA’s model, der har været gældende de sidste fire år:
… så skal spilleren slet IKKE reguleres op per 01. jan 2017, men forbliver i hcp 11,7
Vi har brugt de samme scorer som i DGU’s eksempel. Du kan se beregningen hér: gr-dgu-ex1
Det virker oprigtig talt ikke særligt overbevisende – og stemmer slet ikke overens med angivelserne af at det nye system vil betyde færre reguleringer.
mvh. GolfBird /
Golf-Reglen.dk
Golf-Reglen's MiniGuide er opdateret til 2021 MiniGuiden er ideel vejledning og hjælp for nye spillere og en opfrisker for de etablerede! Guiden
Mere information