Golf-Reglen’s CBA beregning

Prøv at beregne CBA! – kom juli i forkøbet og forstå, hvad der sker  – måske ….

 

DGU har netop udsendt det nye EGA handicapsystem 2012-2015.  Golf-Reglen kommer med nogle kommentarer til den danske udgave i løbet af denne uge.

Det er ikke megen hjælp at hente, hvis man vil prøve at forstå de to nye beregningssystemer  CBA (Computed Buffer Adjustment) og AHR (Annual Handicap Review).

Et af ankepunkterne, som også fremført på DGU’s afholdte informationsmøder er at hverken  DGU’s informationer eller de skriftlige bidrag hjælper meget til at forstå de  to nye beregningssystemer, specielt ikke  CBA beregningen, som er rendyrket  statistik – for noget viderekomne må man sige !!. 

Princippet i CBA er at bufferzonen flyttes i forhold til de spillemæssige resultater i en given turnering.  Systemet går ud fra, at en vis procentdel af spillere i hver kategori spiller op til eller bedre end buffer (neutral) zone.  Hvis dette resultat ikke opnås kan buffer zonen rykkes ned med indtil 4 point, eller hvis der spilles rigtig godt på dagen rykkes op med 1 point.

I det første tilfælde vil en spiller i kategori 2 med en score på 37 stablefordpoint og med forventning til et forbedret handicap kunne rykke ned i 33 “justerede” point og pludselig skulle reguleres op i handicap.  I det sidste eksempel vil en spiller med 36 kunne rykkes op til 37 “justerede” point og blive sat ned i handicap. Hvis nogen synes dette virker underligt, så er det vel forståeligt.

Manglende hjælp kommer hér: CBA beregn eks 4 kat

 

Uden garanti for korrektheden i forståelse af systemet kommer Golf-Reglen klubberne til hjælp og DGU i forkøbet.

Vi leverer vedhæftet et eksempel på beregning af CBA i en turnering med 54 deltagere fordelt i fire kategorier. Nu kan klubben selv prøve at indtaste resultatet fra én eller flere turneringer. 

Beregningen er fordelt på to ark: “Scorer+CBA”  og “no-touch-skema”.  Klubben skal kun udfylde resultater på arket “Scorer+CBA”. Der kan indsættes indtil 27 scorer i hver kategori (markeret med lys brun farve på første side).  (De indsatte scorer  ialt 54) i eksemplet overskrives)

For hver kategori aflæses antal indleverede scorer, som indskrives manuelt  (ligeledes i lys brun markering). Det samlede antal point og gennemsnitsscoren i hver kategori beregnes automatisk. 

CBA beregningen kommer af sig selv:  se nederst på “scorer+CBA”: Beregningsresultater

Under de indtastede  scorer beregnes automatisk samlet antal indleverede scorer, samlet antal point og gennemsnitsscoren for samtlige spillere. 

Nederst til højre angives resultatet af CBA – beregningen.

I eksemplet skal scorer justeres op med 2 point (teknisk set flyttes bufferzonerne ned med 2 point)

Golf-Reglen siger tak til Pia Thomsen, cand.scient mat.oecon (og datter) for hjælp ved udarbejdelsen af beregningsmodellen. 

mvh. og god fornøjelse

Golf-Reglen.dk / PT

Golfens Grundregel: “gør ingenting!” / (06)

Ændringer til Golfens Grundregel – R 01: SPILLET (de nye regler, 06)

Trods 100 sider i den lille regelbog og mere end 500 sider med afgørelser i “DECISIONS on The Rules of Golf”, så dækker hverken regler eller afgørelser alle tænkelige situationer.  Når der tvivl eller ikke findes dækkende afgørelser, må selv de bedst lærde ty til Golfens Grundregel, Regel 1:  Spillet, og træffe afgørelse ud fra hvad er ret eller rimeligt (R 1-4).

Reglerne behandler i princippet kun situationer for den spiller, der “er i slag” – ikke øvrige spillere. I R 1-2 er derfor foretaget en tilpasning, så reglen kommer til at omfatte alle spillere:

” En spiller må ikke foretage sig noget med den hensigt at påvirke bevægelsen af en bold i spil eller ændre fysiske forhold med den hensigt at påvirke spillet af et hul”. 

Der skal altså være tale om bevidste handlinger, ikke tilfældige hændelser. Undtagelse: En handling, der foretages i omsorg for banen er ikke en overtrædelse af R 1-2.  

    (Læs f.eks:  “Rive-Gilde”)

Reglen er kun i kraft, såfremt situationen ikke er   reguleret i en anden regel.

   (Læs f.eks.: “Bold i hvile flyttet – R 18-2b”)

 

Lidt Hjælp til Selvhjælp?  – dét gælder bare ikke!

Et eksempel:  To slagspillere A og B leder efter A’s bold.  A træder varsomt, han er godt klar over risikoen for at træde på bolden, så den flyttes og han får et straffeslag. 

B finder bolden delvis skjult i det dybe græs, som han bøjer til siderne blot for at checke, at det dén bold de leder efter. B undlader at bøje græsset tilbage.  A har alligevel ikke chancer for at gøre sig gældende i dagens herreturnering – så det betyder ingenting og i morgen skal de forresten udenbys sammen og spille på en ny bane.  Spiller B har altså på en bevidst måde ændret de fysiske betingelser for A’s spillemuligheder – og det må man altså ikke!!.

Så selv om fornuften siger, at det er bedst at lade sine medslagspillere lede efter ens bold, så skal spilleren sikre sig, at øvrige spillere ikke – hverken bevidst eller ubevidst – har forbedret  eller forringet  spillemulighederne!!.

Golf-Reglen / PT

Rive-gilde (de nye regler, 07)

Er det rivende galt eller tilladt at rive?

R 13 generelt: “Bolden skal spilles som den ligger” og De nye regler / ændret undtagelse i R 13-4

 

Hvis bolden befinder sig i en bunker, har det hidtil medført to straffeslag at rive i bunkeren (”at undersøge beskaffenheden af hazarden eller nogen anden tilsvarende hazard” – som det stod og fortsat står i R 13-4a) – inden man skal slå sit slag. Reglen gælder både i vandhazarder og bunkere, men det er overvejende i bunkere, at reglen kan være aktuel.

Den sidste del af ordlyden gjorde det i realiteten umuligt uden straf at udjævne fodspor i en fairwaybunker, man tilfældigt passerede, hvis ens bold  lå i en bunker længere fremme! – så næsten en “god” undskyldning for ikke at holde orden i bunkers?.

Undtagelse 2 til reglen tillod dog at udjævne sand efter slaget, hvis bolden ikke var kommet ud af bunkeren, men kun under forudsætning af at R 13-2 ikke overtrædes, dvs. at der ikke sker forbedring af boldens leje, området for stance eller sving, eller spillelinjen.

Et par eksempler til illustration. I det første eksempel er den rivende gal!

     
Bolden er udenfor hazarden, men der er store fodspor netop dér, hvor spilleren vil stille op.  Spilleren udjævner fodsporene  i bunkeren inden slaget.Men udjævningen koster to straffeslag Spilleren har forbedret området for sin stance. (R 13-2)

 

Stuart Cink oplevede en helt lignende situation som illustreret. Cinks slag fra kanten udenfor bunkeren var endt i en greenbunker længere fremme. Caddien rev i bunkeren efter Cink. Det var jo klart, at Cink dermed ikke ”undersøgte beskaffenheden”, men spilleren er også ansvarlig for caddiens gøren og laden. Da Cink ikke var klar over konsekvensen af caddiens handling, spillede han videre og indleverede et scorekort uden tillæg af to straffeslag for overtrædelse af R 13-4a for: ”at have undersøgt beskaffenheden af hazarden eller nogen anden tilsvarende hazard”. Cink blev diskvalificeret for aflevering af et scorekort med for lav angivet score. 

Hvis Cinks bold havde ligget i hazarden – ikke udenfor - havde caddiens aktion været tillladt efter R 13-4 – undtagelse 3: “… hvis bolden kommer til hvile i en anden hazard, gælder R 13-4a ikke med hensyn til senere handlinger i den hazard´, hvorfra slaget blev slået”. 

Diskvalifikationen af Cink forekom naturligvis helt urimelig, og trods ofte hørte udbrud om det modsatte, er reglerne opbygget med henblik på rimelighed (R 1-4)

Som så ofte er det sådanne hændelser fra tourene, der sætter gang i regelændringer

Nu er undtagelse 2 i R 13-4 omformuleret, så spilleren må udjævne sand eller jord i en hazard – også FØR sit slag – forudsat at udjævningen alene sker af omsorg for banen og ikke udgør en prøvning af hazardens beskaffenhed (R 13-4a) eller (efter R 13-2) forbedrer boldens position eller leje, området for det tilsigtede sving eller spillelinjen. 

I det næste eksempel er det OK at rive før slaget:

Spilleren gør klar til at spille bolden op fra den dybe greenbunker, men bemærker en stribe dybe fodspor i nogen afstand bag sig. Spilleren udjævner sporene inden sit slag til bolden.

   

Fodsporene er ikke i linje med spillerens tænkte spilleretning, og sporene udjævnes før slaget.

Bolden har ramt bunkerens høje bagvæg og ruller tilbage ned i det udjævnede leje – Prøv igen!

Reaktionen kræver vist næppe særlig forklaring! – men stop dér inden det koster ….

 

Sporene må gerne udjævnes før slaget, når dette udelukkende sker, som det hedder nu: “af omsorg for banen”. 

Risikoen for at bolden ikke kommer op, men rammer bunkervæggen og ender tilbage i bunkeren som i dette tilfælde er ligegyldig. Det betyder heller ingenting, at spilleren faktisk har gjort klar til slaget og først derefter udjævner fodsporene, fordi sporene måske synsmæssigt generer. Men udjævningen må ikke have nogen indflydelse på spillerens næste slag.

Det afgørende er spillerens hensigt, og han har naturligvis kun ønsket, at bolden kom op på green! 

 Golf-Reglen / PT

 

Muldvarpeskud – bunker

Muldvarpeskud i bunker

Næppe havde Golf-Reglen meldt sin opståen før den første spiller henvendte sig med beskrivelse af en situation, som opstod under en almindelig hyggerunde. Situationen er et fint eksempel på, hvad Golf-Reglen er lavet for. Vi har gemt indlægget indtil de sidste indlæg omkring muldvarpeskud.

Spillernes opfattelse stemte ikke overens på stedet. Ingen af de to havde en regelbog ved hånden!!, så de fik først afgjort spørgsmålet, da de nåede klubhuset.

Årsag til diskussionen: G’s bold er endt i en bunker, hvor et muldvarpeskud generer hans sving.

G’s medspiller H påstår“Der er ikke lempelse for gravende dyr i hazarder”.  Spiller H argumenterer bl.a. med, at en bunker kun har grænser nedad (definition) , så  muldvarpeskuddene blot en forhøjning , der ikke giver ret til lempelse!.

Hér er G’s mulige situationer:

Bold #1 ligger i en afstand fra muldvarpeskuddene, hvor G’s sving ikke vil være generet – altså afgjort ingen lempelse.

Bold #2 ligger på sandet ved et muldvarpeskud uden at berøre det, men ”skuddet” vil genere G’s sving. Hvis H har ret har G ikke ret til lempelse, fordi bolden er i en bunker. Hvis G har ret, har han ret til lempelse fra et unormalt overfladeforhold (R 25) og må droppe fri efter reglerne (nærmeste punkt + en køllelængde).

Bold #3 ligger på muldvarpeskuddet og berører altså ikke bunkerens overflade af sand. Nu kom G i tvivl om sin ret til lempelse. H’s argument, at muldvarpe-skuddet skal anses for en tilfældig ophobning af jord forekom så stærkt, at G lod sig overbevise.

 

 

I sine tanker mener G helt bestemt, at han har ret til lempelse, når hans sving er generet  – men uden regelbogen ved hånden, opgiver han yderligere diskussion og spiller bolden som den ligger. Det havde han nu  ikke behøvet!.

Hvis  de to spillere havde haft regelbogen med ville et hurtigt blik have fortalt dem, at G har ret til lempelse:  (R-25-1b. Lempelse: Undtagen når bolden er i en vandhazard eller i en parallel vandhazard, må spilleren tage lempelse for gene fra et unormalt overfladeforhold, som følger: (ii)(a) (forkortet) droppe på nærmeste punkt for lempelse i bunkeren uden straf eller! (b) med ét straffeslag udenfor bunkeren (i en lige linje bagud i forhold til flaget).

H havde ikke ret. Hans påstand omkring ”hazarder” gælder kun for vandhazarder – ikke bunkere.  G havde altså  ret til lempelse.

Morale? – døm selv!

Mvh.  Golf-Reglen  /  PT

 

 

 

 

 

 

 

 

EGA – opdatering d. 27.02.2012

DGU har for et par dage siden udsendt program for repræsentantsskabsmøde i marts.

Det fremgår nu, at EGA reglerne ikke som ventet vil blive genstand for nogen større debat eller drøftelse af mulige danske tilpasninger.

Ihvertfald er der blot afsat ½ time til Formandens orientering. Forståeligt nok, måske, hvis man tænker på hvor mange klubber, der vil være repræsenteret på mødet.

De nye EGA-regler er stor mundfuld, og det er muligvis ikke mange klubber, der har analyseret alle enkelthederne. Reglerne får stor indflydelse på spillernes regulering af handicap i al almindelighed og klubbernes administration af reglerne i særdeleshed.

Og som de bliver endelig besluttet nu fra DGU , gælder de for de næste ihvertfald fire år!

Man kan kun håbe, at så mange klubber som muligt tager sig tid til gennemgå regelsættet og overfor DGU på forhånd tilkendegive deres forslag til f.ek.s antallet og fordelingen af EDS-runder, indslusningen af begyndere osv. . Efter repræsentantskabsmødet vil det være for sent.

Hent EGA-reglerne + sammenfattet information i G-R’s tidligere gennemgang: ega-handicapsystemet

G-R / PT

Søgning efter bolden (nye regler, 05)

Regel 12-1 er først og fremmest blevet ændret for tydeliggørelse, men der er nogle to vigtige ændringer.

1)      Bold dækket af sand. Det er nu tilladt for en spiller at søge efter sin bold overalt på banen, hvor den kan være dækket af sand. Der er ingen straf, hvis bolden flyttes under søgningen. Boldens leje skal genskabes inden slaget.

Hvis bolden har været helt dækket af sand må spilleren lade en lille del af bolden være synlig, når den dækkes til igen.

2)      Bold dækket af løse naturgenstande. En spiller må som hidtil eftersøge sin bold i en hazard, hvor den formodes at være dækket af løse naturgenstande. Hvis bolden flyttes under søgningen koster det ét straffeslag efter R 18-2a. Lejet skal genskabes inden slaget til bolden. Der er ikke straf, hvis bolden flyttes under genskabelse af lejet, dvs. når løse naturgenstande genplaceres.

 Ændringen i 1) er en naturlig følge af ændrede banedesigns med ”waste areas”. Waste areas er ikke defineret i golfreglerne og har givet anledning til forvirring, fordi de ligner bunkere.Efter reglerne er et waste area blot ”Through the Green” – ”(på vej)”. I modsætning til bunkeren må køllen derfor groundes. Baner i ørkenområder er i princippet anlagt i et stort waste area. Luftfotoet viser (fra venstre) store waste areas på hullerne 3, 15 og 14 på Lyngbygaard Golf.

 

 Der er en nær sammenhæng mellem reglerne: R 12-1, ”Søgning efter bolden” og R 18-2a, ”Bold i hvile flyttet af spiller” . R 12-1 giver spilleren ret til at søge efter bolden i både sand og i løse naturgenstande overalt på banen. Hvis bolden flyttes under søgningen koster det 1 straffeslag efter R 18-2a.  Hvis bolden flyttes under genskabelse af lejet må den genplaceres uden straf.

G-R / OS

Forskellen forstås nok bedst ved Gitte og Pers eksempel:

 Eks. A: På et af hullerne slår Per sin bold i forreste greenbunker. En stor del af bunkeren viser sig at være dækket med blade, og hans bold ikke synlig. Han formoder, at bolden ligger et eller andet sted gemt under bladene. Han medbringer sit sandjern i bunkeren og prikker rundt omkring i en større ansamling af blade i kanten af bunkeren (R 12-1). Derved rammer han sin bold, og bolden ruller væk fra sin oprindelige position. Per får 1 straffeslag (R 18-2a) og skal genplacere bolden og dække den til.   
 
 
 
 Eks. B: Gittes bold endte i bunkeren bag green. Bunkeren er fuld af blade og hendes bold er ikke synlig. Efter Pers uheldige situation, beslutter hun sig for at være mere forsigtig. Efter et par minutters søgning (R 12-1) finder hun sin bold under bladene. Efter identifikation forsøger hun omhyggeligt at genplacere alle de blade hun havde flyttet. Samtidig med at hun lægger de sidste blade på plads flytter bolden sig.
Gitte må nu genplacere bolden uden straf og dække til igen.

EGA – Handicapsystemet

Golf-Reglen orienterer om det nye EGA handicapsystem.

01. januar 2012 udkom det nye EGA-handicapsystem med væsentligt ændrede regler for tællende runder og for regulering af handicap. 

Systemets ikrafttræden er udsat til 01. juli i år, hvor beregningssystemer til de nyindførte begreber,  CBA (Computed Buffer Adjustment) og AHR (Annual Handicap Review), forventes klar til klubberne.

Endnu mangler en række landespecifikke enkeltheder, som der tages stilling til på DGU’s repræsentantskabsmøde i marts. Først derefter udkommer EGA-handicapsystemet på dansk.

Golf-Reglens orientering er opdelt i to afsnit:

1) de vigtigste, allerede vedtagne ændringer

2) ændringer, som skal besluttes på DGU-mødet i marts.(Liste findes i EGA-reglernes Appendix H, side 81)

For at undgå en masse tekst på denne side findes Golf-Reglen’s orientering hér: GRs orientering EGA. Rettelse per 18.02.2012:  Under vedtagne ændringer var anført, at det kræver aktivt handicap for at kunne spille EDS.  Dette var ikke korrekt: der skulle stå eksakt handicap, der svarer til den gamle betegnelse “decimal-handicap” under hcp. 36. Fejlen er rettet.

Hér findes den engelske udgave af EGA reglerne: EGA 2012-2015 

Vi uddyber gerne jeres spørgsmål – hvis vi kan!

Mvh.

Golf-Reglen / OS-PT

genplaceret bold ruller i hul – bold placeret ruller mod hul

Genplaceret bold på green ruller i hul

Fra Jørn Kelland: “Min bold ligger tæt ved hullet i 3 slag. Jeg har markeret bolden, så en anden kan putte før mig. Jeg genplacerer min bold på green,  fjerner markeringsmærket, adresserer bolden og skal lige til  at slå. Før jeg får slået, blæser vinden bolden i hul”.

Hej Jørn: Undskyld du har måttet vente lidt på svar på dine (julequiz!) spørgsmål, men vi ville  gerne svare dig sammen med den efterfølgende situation fra det virkelige liv.

Mvh. G-R / OS – PT.

Q1: Jeg ved, at efter de gamle regler skulle jeg genplacere med 1 straffeslag – skulle jeg ikke?

A: Det er helt korrekt. Før 2012 skulle bolden genplaceres med 1 straffeslag, når bolden havde været adresseret , som du beskriver. (se også “Bold i hvile flyttet – 02/1). Din score på hullet bliver altså 4.

Efter de gamle regler var det afgørende om bolden havde været adresseret eller ikke. Hvis bolden ikke havde været adresseret skulle den spilles fra det sted, hvor den kom til hvile. Da bolden i dit tilfælde kom til hvile i hullet, er der spillet færdigt i 3 slag. (Dec.  20-3d/1: (RE)placed ball rolls into hole)

Q2: Men hvad nu efter de nye regler?

A: Efter de nye regler er det underordnet om bolden har været adresseret eller ikke. Nu er det afgørende, at det er en kendsgerning  eller så godt som sikkert at boldens flytning ikke skyldes spilleren  (ny undtagelse i R 18-2b).  Bolden skal have været i hvile (som i dit tilfælde) inden vinden bevirker at bolden flyttes. Så efter de nye regler vil din score på hullet blive 3!.

 

Bold placeret ruller nærmere hullet

Situationen opstod i juli sidste år på Brohoff Slot golfbanens 14. hul, par 4, der er et svagt dogleg højre.  Hullet hælder svagt mod green.

Alexander Noren slicer sit drive ud mellem træer og krat ved en køresti til position 1.  Han kan ikke spille bolden og må erklære den uspillelig.  To køllelængder rækker ind på den asfalerede køresti. Norén  dropper bolden efter reglerne og dropper om. Begge drop ruller nærmere hullet, og han placerer bolden, hvor den sidst ramte stien (position 2). Desværre har han  stadig ikke mulighed for at spille til green. Nu lurer både dobbelt bogey eller dét som er værre.

Mens han udvælger en kølle, begynder bolden at rulle ned ad stien og stopper først mod græskanten ca. 25 m længere fremme i position 3. Både tilskuere og Norén måber og er tydeligvis i tvivl om, hvad der nu skal ske. Bolden er jo rullet tættere på hullet.  Efter konsultation med en dommer, kan Norén med et stort smil konstatere, at tyngdekraften har sendt ham en gave.

Ikke nok med at han er kommet nærmere hullet, men da bolden fortsat ligger på stien, får han et gratis drop til position 4 – og minsandten om ikke der nu blev fri bane til hullet.

Det er godt at kende reglerne! – Norén var tæt på at samle bolden op for at genplacere den på position 2.

mvh. G-R / OS – PT

 

Bold i bevægelse ført ud af retning eller stoppet – R 19-1 (De nye regler, 04)

 Ændringen i R 19-1 om ”Bold ført ud af retning eller stoppet – af Outside Agency” påkalder sig næppe større opmærksomhed for os almindelige amatører.  Der kan nok tænkes situationer i de professionelles rækker, hvor en Outside Agency (f.eks. i skikkelse af en tilskuer) bevidst påvirker en bold i bevægelse ved at føre den ud af retning eller stoppe den. 

Reglen skelner mellem en tilfældig og en bevidst handling. 

  • Hvis en bold tilfældigt føres ud af retning eller bliver stoppet af Outside Agency skal bolden som hidtil spilles fra dét sted, hvor den er kommet til hvile.
  •  Hvis en bold er blevet ført ud af retning eller stoppet ved en bevidst handling fra en OA, skal den efter ændringen i reglen nu spilles fra sted, hvor den må antages at ville være kommet til hvile, hvis den ikke var blevet påvirket af en Outside Agency. Stedet skal altså estimeres.

Note er samtidig udvidet med angivelse af spillerens korrekte fremgangsmåde i de mulige tilfælde, hvor en Outside Agency bold bevidst har påvirket en bold i bevægelse. 

Hvis bolden spilles fra et sted udenfor green gælder:

  • Through The Green (TTG) eller i en hazard skal bolden droppes så nær det sted, hvor den ville være kommet til hvile, hvis den ikke var bragt ud af retning eller stoppet.
  • Hvis bolden ville være endt Out of Bounds (OB) skal spilleren gå frem efter R 27-1 og spille en ny bold fra det sted, hvorfra bolden sidst blev spillet.
  • Hvis bolden ville være endt på green skal “endepunktet” estimeres og bolden placeres.

Hvis bolden spilles fra green gælder:

  • Bolden placeres på dét sted, hvor den oprindelig lå, og slaget slås om.

Hvad er en Outside Agency?

Det må være på sin plads at slå et slag omkring Outside Agency.

Officials, tilskuere, dyr og fugle er OA, men ikke insekter, padder mv., og ikke vind eller andre vejrpåvirkninger.

Hils på Orla Boldsnapper – Pro Outside Agent  Motto:“snupper bolde i hvile og på vej”

 

En Outside Agency er ikke det samme i alle situationer!

  • I hulspil er en OA enhver indvirkning af noget andet eller nogen anden end (forkortet) hvad hører til spillernes sider – altså hverken spiller eller modstander er OA.
  • I slagspil er en OA enhver indvirkning af noget andet eller nogen anden end (forkortet) hvad hører til slagspillerens side.  OA er derfor også en medspiller i slagspil.
 

 

  Det blæser vist ret meget  i dag! – mon ikke bolden skal hjælpes til at rulle lidt længere væk end forventet”!? 

Hvad med dette lille ”uheldige” spark i forbifarten.Gør det en forskel om det sker:

  • i hulspil (fodboldspilleren er din modspiller)?
  • i slagspil (fodboldspilleren er  en medspiller)

 JA – der forskel for dig! – ikke for “fodboldspilleren”

Din modspiller diskvalificeres efter R 1-2 (note 1) for bevidst at påvirket bolden og derved stillet dig ringere. Matchen er vundet.

Din medspiller bliver også diskvaliferet. Efter ændringen i R 19-1 skal du nu finde det sted, hvor det forventes at bolden ville være kommet til hvile, hvis fodboldspilleren ikke havde sparket den ud af sin retning.

Bold i hvile flyttet – 03/1

(De nye regler, 03/1): 18-2b. Bold flytter sig efter adresseringen

Som vi kender R 18-2b før 1. januar 2012 fik spilleren et straffeslag hvis bolden flyttede sig efter adressering. Uanset om spilleren havde haft indflydelse på boldens flytning  eller ej. Selvom Regel 18 (Bold i hvile flyttet) gælder overalt på banen har det oftest været situationer på green som har påkaldt sig opmærksomhed.

Rory McIlroy fik et straffeslag efter at bolden flyttede sig pga. vindstød på 7 green efter adressering i finalerunden i Open Championship i 2011.  Webb Simpson kaldte reglen “bad rule” efter finalrunden i Zurich Classic of New Orleans 2011. Simpson førte med ét slag, da han stod på den hurtige green 15. green og bolden efter adressering flyttede sig pga. et kraftigt vindstød. Simpson endte i omspil, som han tabte til Bubba Watson. Disse og lignende begivenheder har formodentlig haft indflydelse på, at reglen nu er blevet ændret. I det mindste har ændringen vakt stor glæde hos mange professionelle spillere. Efter offentliggørelsen af de nye regler udtalte den tredobbelte majorvinder Padraig Harrington: “Jeg er glad for ændringerne, især reglen om bold, der flytter sig efter adressering. Hver gang det blæser kraftigt, er jeg bange for at bolden kommer til at flytte sig og derfor er jeg nervøs, når jeg grounder putteren. Det distraherer mig fra at hole mine put”.   JackNicklaus undlod altid  at grounde putteren for at undgå at reglen kom i spil.

Fremover slipper spilleren for straf selvom han har adresseret bolden,  hvis han påviseligt ikke er skyld i boldens flytning.

I 2012 har R&A og USGA tilføjet en undtagelse til R 18-2b (Bold flytter sig efter adresseringen). Reglens fulde tekst lyder nu: ”Hvis en bold i spil flytter sig, efter at spilleren har adresseret den, (på anden måde end som resultat af et slag), anses spilleren for at have flyttet bolden, og han pådrager sig ét straffeslag. Bolden skal genplaceres, medmindre bolden flytter sig, efter at spilleren har påbegyndt sit slag eller tilbagesvinget til slaget, og slaget udføres.  Med tilføjelsen: Undtagelse: Regel 18-2b gælder ikke, hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at spilleren ikke forårsagede at bolden flyttede sig.”

(Putter grounded foran bolden – se de nye regler (02): Adressering af bolden). Som denne efterårsgreen tager sig ud, bliver bolden næppe flyttet af vind ! Så hvis bolden flytter sig må spilleren nok tage sin straf).

Hvis flytningen skyldes Outside Agency eller vind skal spilleren ikke straffes, selvom bolden har været adresseret. Bolden skal spilles fra den position, hvor den er kommet til hvile efter flytningen.

Spilleren er stadigvæk ansvarlig for boldens flytning og tildeles ét straffeslag efter R 18-2a, hvis det er kendsgerning eller så godt som sikkert, at spilleren forårsagede at bolden flyttede sig. Bolden skal genplaceres. Hvis den ikke genplaceres inden slaget udføres, pådrager spilleren sig to straffeslag for spil fra forkert sted.

Generelt kan spilleren ikke adressere bolden i en hasard, men i tilfælde hvor spilleren ved at tage sin stance i bunker forårsager at bolden flytter sig tildeles han 1 straffeslag for brud på 18-2a og bolden skal genplaceres. Se Decision 18-2b/3

Tyngdekraften er hverken vind eller outside agency, så hvis bolden flytter sig (eksempelvis ruller ned, som på billedet) efter spilleren har adresseret bolden, kan tyngdekraften ikke bruges som forklaring, der kan fritage spilleren for straf. Se Decision 18-2b/11.

I et kommende indlæg (De nye regler, 03/2)) vil G-R  gennemgå andre eksempler hvor  undtagelsen kommer i spil.

G-R / OS