Golf-reglen

Outside Agency – inside job?

📁 Uncategorized 🕔14.oktober 2012

En underholdende regelsituation opstod på Kingsbarns banen under Dunhill Links Championship i sidste uge. Paul Casey var ved at line et eagle-put op på par-5 hullet 12’te,  da en hund snuppede hans bold.  Casey forsøgte at overtale hunden til at droppe bolden, men hunden stak af. Boldtyven blev pågrebet af en tilskuer på 13. hul og den stjålne bold leveret tilbage til Casey, som korrekt genplacerede bolden på green, hvor den havde ligget inden hunden snuppede den.

 

Et herligt eksempel og svar på det ofte hørte spørgsmål: “Hvad nu hvis en ræv, en hund eller en krage stikker af med bolden?”

R 18-1: ”Hvis en bold i hvile flyttes af en Outside Agency, er der ingen straf, og bolden skal genplaceres.

Men hvad ville resultatet blive?

  • Hvis ingen havde set, at hunden havde flyttet eller snuppet bolden på green?

Når det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en Outside Agency har flyttet bolden, skal spilleren spille bolden, som den ligger. (Noten til R 18-1)

Af  Noten til R 18 – “Bold i hvile flyttet”: … det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en Outside Agency har flyttet bolden. I mangel af denne sikkerhed, skal spilleren spille bolden, som den ligger.

  • Hvis ingen havde set, at hunden havde snuppet bolden og bolden ikke kunne findes?

Så ville bolden være tabt og Casey måtte tilbage og slå en ny bold (R 27-1: Slag og Afstand)

Resultatet, hvis bolden er i bevægelse?

  • Hvis hunden snupper bolden, mens puttet er på vej mod hullet og dropper bolden på green, så den tilfældigvis ender i hullet! eller stikker af og efterlader den uspiselige bold ude i roughen?

R 19-1: Bold i bevægelse ført ud af retning eller stoppet af Outside Agency   skelner mellem om hændelsen er tilfældig eller handlingen sker med forsæt.

Hvis bolden rammer hunden, der forskrækket løber væk er det en tilfældig hændelse. I det tilfælde skal bolden spilles som den ligger.

Når hunden snupper bolden sker det med forsæt (den er måske sulten eller bare legesyg). Så skal slaget annulleres. Bolden skal genplaceres på green, og slaget slås om (Regel 19-1/note b)

(Omarbejdet fra barryrhodes.com / foto: Getty Images)

Similar Articles

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker

Chip-in (42) / Prøvesving i bunker (2)

>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer

Read More