Golf-reglen

Carlsson, Aguilar og Golf-Reglen’s “Skala over Regelbrud”

📁 Indspil & Udspil 🕔20.November 2014

Aguilar’s hændelse og Golf-Reglen’s “Skala over Regelbrud”

Europatourens hoveddommer foreslog for et par år siden, at Tourens spillere og deres caddies skulle testes i reglerne. Forslaget landede bestemt ikke på spillernes fairway.  Det kan undre, når man tænker på, at spillet er deres levevej og straffeslag koster dyrt.

Hvad skete der?

Fredagens spil blev afbrud pga vejret. Da runden blev genoptaget næste dags morgen, havde Felipe Aguilar skiftet en af sine køller ud med en anden. Det blev bemærket af hans markør Magnus Carlsson, der forsigtigt spurgte om det var tilfældet, hvilket blev bekræftet.
I princippet havde Felipe Aguilar derfor benyttet 15 køller.

Læs hele historien i “Felipe’s fjorten+ køller”

Mangelfuldt regelkendskab

Men Aguilar’s tilfælde bekræfter endnu en gang (Læs også “Noh (Go)”), at regelkendskabet er mangelfuldt hos både spillere og caddies. Selv om Aguilars regelbrud hører til de mere usædvanlige, så falder straffen alligevel for ikke at kende reglerne til fulde.

skalabu mbogstHændelse bekræfter, hvad Golf-Reglen tidligere har skrevet: (“Skala over Regelbrud”)

En (ubevidst) overtrædelse af reglerne ender kun med straf, såfremt overtrædelsen bemærkes og meldes af en regelkyndig!

I dette tilfælde hed den regelkyndige Magnus Carlsson. Havde han ikke været opmærksom, var overtrædelsen måske gået ubemærket hen.
Mon ikke Felipe Aguilar skulle overveje et regelkursus til ham selv og caddien, så de fire straffeslag undgås i fremtiden.